Når man virkelig føler for noget

Jeg bliver så ked af det når jeg læser eller hører om personer der bruger det meste af deres liv på at lave noget som de egentlig slet ikke har lyst til at lave og som de gør udelukkende for at få det overstået. De møder ind på deres arbejde præcis når de skal og ikke før og du kan være sikker på at de er ude af døren til aftalt tid.

Dermed siger jeg ikke, at de ikke skal have lov til at gøre det sådan, men det må nu engang være sjovere at møde ind til noget man finder så interessant, at man har lyst til at møde tidligere og også gerne blive senere. Det må være det ultimative hvis man ønsker at have et job.

Økonomi spiller en rolle

For mange spiller økonomien i deres job en stor rolle og de ville ikke være i standt til at sige deres job og for at forfølge en passion ude at det samtidig ville gå hårdt ud over familielivet når der ikke var råd til tingene. Måske ville man blive nødt til at gå fra hus og hjem og har man børn, så har man næppe lyst til at udsætte dem for alle de udfordringer. Så hellere blive på det job som man egentlig ikke gider at lave, men som betaler den løn man er afhængig af.

For andre tror jeg at det spiller ind, at de egentlig ikke rigtig ved hvad det er de brænder for. Prøver du i din nære omgangskreds at stille spørgsmål om hvad folks drømme og planer er, så vil du finde ud af, at der ikke er ret mange af dem. Man har taget et job man blev tilbud dengang man stadig havde drømme og nu sidder man i den daglige mølle hvor det hele går okay, men hvor få nyder det de bruger deres tid på.

Fritiden

Heldigvis vælger mange at bruge deres fritid på mange af de ting de holder af. De tjener sjældent penge på det de laver, men det opvejer deres job og deres arbejdsgiver kan se den fornyede energi.

Har du det lige som dem der ikke rigtig gider deres almindelige arbejde, men har du svært ved at komme ud af hele denne løn-maskine, så prøv engang at finde noget du kan gøre i fritiden som giver dig stor glæde.

Med denne hobby kan du nu få mere energi til at komme videre med livet, men det kan også givet dig et netværk som måske netop kan skaffe dig videre til et job som du virkelig kommer til at føle for.